




Jeg rejste fra Århus søndag den 4. januar og ikke mindre end 44 timer derefter stod jeg i Norfolk lufthavn med livet i behold, dog uden min bagage. Det tog så lang tid fordi det sneede i Frankfurt og det tog meget, meget lang tid at affryse flyet. Men efter planen skulle jeg alligevel overnatte i Frankfurt lufthavn. Så jeg var indstillet på at der var en lang ventetid.
Vi blev hentet af vores kontakt her på Universitetet og han kørte os (jeg rejser med to piger fra ASB, der hedder Jytte og Sidse) til et supermarked, der havde åbent 24 timer i døgnet. Det var mega stort og havde alt hvad man kunne tænke sig. Vi købte dog bare tandbørster/pasta, et håndklæde og selvfølgelig toiletpapir:) Kl halv et Norfolk tid (halv 7 dansk tid) natten til tirsdag lå jeg så i min nye lejlighed på campus.
Lejligheden jeg bor i er beregnet til 4 personer og har to værelser, så man får en decideret roommate, et køkken, en stue og to badeværelser. Standarden kan man ikke klage over, men de tre drenge jeg skal bo med er ikke flyttet ind endnu, så jeg ved ikke helt hvordan det bliver i løbet af semestret.
De første dage gik med introdiktionsmøder og information om hvordan det er at være international student i USA. Alle har været rigtig flinke og imødekommende og det har været nemt at falde til ind til videre.
Igår var vi så i byen i Norfolk for første gang. Det var mig, Sidse, Jytte og Frederik, en medstuderende her på ODU fra Aarlborg universitet. Vi gik ind på en mexikansk resturant og fik buritos, nachos, mexikansk øl og det hele. Efter det bestilte vi de største margaritas nogensinde fyldt med tequila. Resturanten ændrede sig til et mere clublignede sted efter noget tid og der blev ryddet borde til dansegulv. Jo senere det blev jo flere sorte kom ind på stedet indtil vi faktisk var de eneste hvide på stedet. Vi følte os ikke uvelkomne, men man føler sig sådan lidt malplaceret alligevel. Vi blev dog og så hvordan alle, gamle og unge, fyrede den af på dansegulvet til basfyldt hiphop. På et tidspunkt blev der danset en hiphop linedance agtig ting hvor alle dansede det samme på samme tidspunkt. Det var rigtig fedt at se hvordan unge og gamle fyrede den af sammen.
I morgen skulle mine roommates så dukke op og jeg glæder mig til at se om det er nogen jeg kan sammen med. Det håber jeg godt nok:)
Jeg vender frygtelig tilbage...